English: Museumsgården ved Keldbylille Den firelængede stråtækte bindingsværksgård (1800) bestående af stuehus, lade, kvægstald og hestestald, den pigstensbelagte gårdsplads, møddingsplads samt det fritliggende brændehus, vognskur og haven med stier, dam og stenhøj. F. 2001.Jf. materiale til Bygningssynets møde den 20. september 2000. Gården er en udflyttergård beliggende frit i landskabet syd for Keldbylille. Den er et sammenbygget anlæg bestående af stuehus mod syd, bryggers og vognport mod vest, lade mod nordvest, kvag- og svinestald mod nordøst og hestestald mod øst. Hovedporten til gårdens næsten kvadratiske gårdsplads er placeret mod øst mellem stuehus og hestestald. Østlængen er grundmuret med tandsnitsgesims og jern-staldvinduer. De øvrige længer er i bindingsværk med gennemstukne bjælker. Bindingsværket er for en stor dels vedkommende lerlinet og typisk østdansk uden dokker eller skråbånd. Hele gården er på nuværende tidspunkt kalket hvid, men har tidligere været gulkalket med brunt opstreget træværk. Alle længer er stråtækte. Stuehuset er 4 fag bredt og 18 fag langt og har frie gavle i begge ender. Vinduerne er grønmalede og hovedsagelig originale 2-rammede, sprodsede. Husets østende er skilt fra den øvrige del, og har trappe til to værelser på loftet. Midt i huset ligger gårdens gamle køkken med teglstensgulv og brændekomfur og et spisekammer på gårdsiden. Der er entré midt på havesiden og dagligstue, mellemstue og øverstestue med ferniserede bræddegulve og tapetserede vægge samt bræddelofter og synlige bjælker i vestenden. Vestlængen rummer bryggers med pigstensgulv, kalkede vægge og gruekedel samt bageovn. Der er to vognporte til henholdsvis arbejdskøretøjer og stadsvogne og kane. Desuden er der et das ved siden af portrummet, som giver adgang fra gårdspladsen til bl.a. huggehuset. Midt i nordlængen er laden placeret. Her er kalkede vægge og lerstampet gulv. På loftet over laden er der foretaget betydelige opretninger af taget, der dog som på resten af gården er den oprindelige spærkonstruktion. Efter de 8 vestligste fag bliver nordlængen breder i de 6 østligste fag, hvori kostalden findes. Den nuværende kostald er indrettet omkring 1950, hvor der blev støbt betongulv, lavet båse og installeret malkeanlæg. Det var på samme tidspunkt, at østlængen blev grundmuret. Over stalden er høloft. Midt i østlængen findes hestestalden med brostensbelagt gulv og delvist bevarede spiltove. Østlængen har 3 grønmalede dobbeltdøre, hvor der er udgang fra staldene til møddingen. Over døre, port og vinduer er muret fladbuede stik. Vest for gården ligger et fritliggende brænde. og huggehus. Huset er opført af bindingsværk med lerklinede tavl, der efterfølgende er beklædt med en tjæret træbeklædning. Taget er stråtækt. Ved siden af brændehuset ligger et vognskur, beklædt med pandeplader på både sider og tag, dog er gavlene beklædt med strå. Skuret er opført til traktorer, selvbinder m.m. Syd for gården ligger den del af haven, som indgik i det oprindelige anlæg. Haven er afgrænset mod marken af hække og mod syd desuden et nødehegn. Denne del af haven er mest græsplæne med snoede stier og enkelte træer. Der findes tillige rester at et stensat ishus i et hjørne af haven. Øst herfor, på den anden side af den gamle vej, ligger et nyere anlæg, som blev udviklet gennem midten af 1900-tallet. Haven er atypisk for landbohaver, idet der bevidst er skabt et stykke kunstig natur med en stenhøj, og en dam som de største elementer. Haven har et snoet stiforløb, flere eksotiske træer og mange stauder. Haven er afgrænset af hække. Vedligeholdelsestilstand: Gården og haven er generelt i god vedligeholdelsestilstand. Facaderne kalkes og fremstår i god stand, ligesom træværk i døre, porte og vinduer umiddelbart synes i god stand, med grøn maling. Stråtaget er intakt, men dog tyndt visse steder. Bygningshistorie: Indtil landboreformerne i slutningen af 1700-tallet var gårdene i området samlet i landsbyen Keldbylille, men i år 1800 samlede man jordlodderne til sammenhængende marker. Poul Bendtsen og Maren Larsdatter byggede i den forbindelse deres nye gård midt på deres jordlod, hvorfra der blev drevet landbrug frem til 1964. Her døde Hans Hansen, som var den sidste bonde på gården. Han havde ingen arvinger og overlod gården til Nationalmuseet, som i 1968 åbnede den for offentligheden. Museumsgården blev i 1990 overdraget til Møns Museum, der nu driver stedet som museum. I forbindelse med museumsaktiviteten er indrettet toiletter ved portrummet, og administrationslokale i det nyeste køkken. Planforhold: Der er ikke udarbejdet lokalplaner eller lignende for området, hvor gården er placeret. Kommuneatlas: Der er ikke udarbejdet kommuneatlas for Møns Kommune.